Som forælder vil man det bedste for sit barn, og det betyder både det, der skal foregå lige nu, og det, der skal foregå i fremtiden. Det kan være en svær balancegang, fordi det, barnet selv har lyst til, ikke altid er det bedste for dem eller for miljøet. Men vælger du økologi, ved du, at du vælger rigtigt for både barnet og klimaet.
Vælg økologi
Økologiske afgrøder er afgrøder, hvor der er meget begrænsende regler inden for sprøjtning sammenlignet med konventionelt landbrug. Det vil sige grøntsager, der ikke er sprøjtet, og kød og mejeriprodukter fra dyr, der ikke har fået sprøjtet foder. Men det strækker sig over mere end bare mad; det handler i særdeleshed også om tøj. Uld, læder, bomuld og mange andre materialer, der blandt andet bruges til tøj, kan også fås økologisk, så du kan tage de bedste valg for dine børn og for fremtiden.
Effekten på miljøet
Økologi handler om flere forskellige ting, én af de ting er vores grundvand. I konventionelle landbrug risikerer man at oversprøjte, så giftstofferne trænger igennem jorden og ned til det grundvand, vi ellers ville drikke. Grundvand findes ikke i uendelige mængder, så det er et seriøst problem, som man skal huske. Derudover kan giftstofferne fra konventionelle landbrug påvirke det omkringliggende plante- og dyreliv negativt, hvilket kan være meget problematisk. Økosystemer er komplicerede og forholdsvis skrøbelige, så når noget unaturligt som giftstoffer pludselig bliver introduceret i systemet, kan det få seriøse følger.
Effekten på børnene
Giftstofferne, som bruges i konventionelt landbrug, går jo ikke væk, når det færdige produkt er blevet købt og taget med hjem til familien. Vi ved faktisk endnu ikke helt, hvad de forskellige stoffer kan gøre ved os. Dog er der ikke så meget tvivl om, at disse stoffer ikke gode for den sarte hud, som man ofte ser hos børn. Når du køber økologisk babytøj ved du, at du ikke udsætter dit barn for noget usikkert, samt at du er med til at sikre et bedre miljø for barnets fremtid. Det samme gælder, når man spiser økologisk mad; vi kender endnu ikke de forskellige stoffers fulde effekt på vores krop, så det er bedre både for os og for planeten at undgå dem helt.
Pas på hinanden
Når du vælger økologi, passer du ikke kun på dit eget barn, men også på alle andre menneskers børn. Du passer på dig selv, du passer på verdens planter, du passer på vores dyr, og du passer på hele planeten.