Terminsberegner
Hvornår var den første dag i din sidste menstruation?
Indtast den dato, hvor din sidste menstruation startede.
Antal dage i din cyklus** :
*Kender du ikke længden på din cyklus, så lad tallet 28 stå - det er nemlig gennemsnitslængden for en almindelig kvinde.
Din terminsdato (og en af de vigtigste datoer fra nu af) er:
Så langt er du i graviditeten lige nu:
Lige nu er din kommende guldklump så gammel:
Befrugtningen skete omkring:
De første 12 uger er gået den:
Baby og Børns terminsberegner er lavet med det formål at besvare spørgsmålet “Hvornår har jeg termin?” Den skal ses som vejledende og må og kan ikke erstatte sundhedsfaglige undersøgelser.
“Hvornår har jeg termin?” Prøv den nye og udvidede terminsberegner lige her.
Der går ikke længe fra du står med en positiv graviditetstest i hånden, indtil du stiller dig selv spørgsmålet: “Hvornår har jeg termin?”.
Hvornår har jeg termin i 2016 og 2017?
En graviditet varer 280 dage eller 40 uger – og populært sagt 9 måneder.
Det er dog ikke helt så enkelt at regne ud, som det lige lyder i første omgang – de første 14 dage er du nemlig slet ikke gravid.
Forvirret? Det behøver du ikke være – du får her svaret på spørgsmålet “Hvornår har jeg termin?”.
En graviditet varer 280 dage
Altså sådan cirka.
Nogle føder før tid og andre går over tid – men gennemsnitslængden for en graviditet er 280 dage.
Man beregner graviditetens længde fra første dag i din sidste menstruation – det gør man, fordi stort set alle kender denne dato.
Egentlig starter selve graviditeten først det øjeblik ægget bliver befrugtet og efterfølgende sætter sig fast i livmoderen – men da stort set ingen kvinder kender denne dato, anvender man sidste menstruations første dag som beregningsgrundlag.
Du skal derfor finde den dato, hvor din sidste menstruation startede – og så tælle 280 dage frem, eller 40 uger for at få din terminsdato.
Det er også sådan lægen beregner din termin, når du ankommer til første lægebesøg.
Denne metode tager dog udgangspunkt i, at din cyklus er på de gennemsnitlige 28 dage – har du kortere eller længere cyklus vil terminsdatoen svinge tilsvarende
Senere kan terminsdatoen også blive skubbet lidt og endeligt fastsat var nakkefoldsscanningen, som alle gravide tilbydes omkring 12. uge af graviditeten.
Terminen kan derfor rykke sig nogle dage senere i graviditeten.
Hvornår har jeg termin, hvis min cyklus er kortere end 28 dage?
Uanset hvor lang ens cyklus er, sker ægløsningen stort set altid 14 dage inden næste menstruation starter. Hvis din cyklus er kortere end 28 dage skal du derfor gøre følgende:
- Find antallet af dage i din cyklus.
- Tæl frem til den dag, du forventer din næste menstruation.
- Tæl 14 dage tilbage.
- Læg 38 uger eller 266 dage til denne dato.
Hvornår har jeg termin, hvis min cyklus er længere end 28 dage?
Er din cyklus længere end normalt er det samme fremgangsmåde:
- Find ud af, hvor lang din cyklus er.
- Find datoen for din næste menstruation.
- Tæl 14 dage tilbage.
- Læg 38 uger eller 266 dage til.
Hvornår har jeg termin, hvis jeg ikke kender min cykluslængde?
Hvis du er blevet gravid lige efter at være stoppet med p-piller skal du regne med gennemsnitscyklus på 28 dage, da det er det mest almindelige.
Hvis din cykluslængde svinger meget tager du den korteste cyklus du har haft og den længste cyklus du har haft, lægger antallet af dage samme og dividerer med 2 – så har du dit personlige gennemsnit.
Fortvivl ikke, hvis datoen virker forkert
Du vil næsten altid få en mere præcis terminsdato senere i graviditeten/ved første scanning.