Få en sjov dag med masser af dyr

Zoologisk haver er et super sted at tage hen med hele familien med mange timers underholdning for store såvel som for små. Ikke alene er der dyrene; de fleste zoologiske haver har også legepladser og masser af flotte og hyggelige områder, der er en del af oplevelsen.

Undersøg hjemmesiden

I dag er en zoologisk have et sted, hvor der sker en masse. Der er et fast program for hver dag, som man på forhånd kan undersøge på nettet, så man ikke risikerer at gå glip af at se sit yndlingsdyr blive fodret.

Mange zoologiske haver har desuden online billetsalg, og hvis man køber billet der, slipper man for at skulle vente i kø mere end højst nødvendigt, hvilket de fleste børn sikkert foretrækker.

En lærerig dag

En dag i zoologisk have er også en lærerig dag både for store og små. Der er jo ikke mange voksne, som i virkeligheden ved alt det, som man kan læse sig til på skiltene ud for hvert enkelt område med dyr. Og på den måde lærer børnene ligeledes en masse fakta om de forskellige dyr, såsom hvor de lever ude i naturen, hvad de spiser, og hvor gamle de bliver.

Bagefter er det interessant at udspørge dem om dyrene og høre, hvor meget de egentligt kan huske. Nogle gange bliver man overrasket over, hvor meget de faktisk har opfattet, og tit er det nogle helt andre ting, de husker, end det man selv gør.

De mindste børn går højt op i, hvilke lyde dyrene siger og forsøger selv at efterligne det, de mener, dyrene siger. Det kan blive yderst underholdende at høre på.

Lidt større børn kan måske gengive besøget i zoologisk have ved at tegne dyrene. Det er en rolig aktivitet til en stille regnvejrsdag.

Find et dyr som surmuler

Det sker nogle gange, at humøret daler i løbet af dagen, og man står med et barn, som er utilfreds og ikke gider mere. Hvis barnet er halvstort og godt kan se det skægge i det, kan man prøve at gå på jagt i zoologisk have efter et dyr, som ser lige så surmulende ud som barnet selv.

Nogle dyr har jo bare fra naturens side et noget bastant udtryk. Det kan der komme mange skøre og sjove øjeblikke ud af, og langt de fleste gange bliver det også muligt at lokke et lille smil ud af selv det mest surmulende barn, og langsomt stiger humøret igen.

Relaterede artikler

Skriv en kommentar