Når dit barn har fødselsdag, så skal det jo fejres. I Danmark er der en tradition for, at når ens barn har fødselsdag, så bliver vennerne fra klassen inviteret hjem til en børnefødselsdag. Dette kan være en stor mundfuld for forældrene, når huset pludseligt er fyldt med børn, som forventer både lækre snacks og sjov underholdning.
En god børnefødselsdag behøver dog ikke kræve en fantasitisk gastronomisk oplevelse i form af en fireretters middag, førend at fødselsdagsbarnet og dets venner er glade og tilfredse. Læs med herunder og få inspiration til hvordan du kan holde en god børnefødselsdag med middag.
Hold pynten fin, men simpel med servietringe
Det er blevet moderne, at fødselsdagsbarnet får lov til at vælge et tema til sin fest. Dette er selvfølgelig op forældrene at bestemme om dette er tilfældet, eller om i foretrækker den klassiske pynt med masser af flag. Uanset hvad i vælger, så kan i sagtens gøre pynten rigtig fin uden at overgøre det.
Man kan f.eks. bruge servietringe til at få servietterne til at se fine ud. Servietringe om servietterne kan også være med til at formindske børnenes forbrug af servietter, da børnene har hver deres servietring med servietter.
Man kan finde en masse fine servietringe på nettet, eller man kan vælge at lave dem selv af f.eks. af et køkkenrulle-rør, som man klipper i stykker og dekorerer.
Spørg dit barn, hvad det gerne vil have at spise
Nogle børn har en tendens til at være meget kræsne, så når man pludseligt skal bespise en hel flok af dem, så kan det være svært at finde på en ret, som alle kan lide. Men heldigvis har du jo den perfekte rådgiver i form af dit eget barn.
Spørg indtil hvad dit barn har lyst til at spise og følg barnets ønsker. Du behøver nemlig sjældent overtænke retten; i de fleste tilfælde vil børnene bare gerne have nuggets, pølsehorn, pizzasnegle eller et eller andet nemt. Du kan jo altid vælge at skære noget snack-grønt ud, så de også har muligheden for at spise lidt sundere. Men husk at det er en børnefødselsdag; hvide bedstemor boller, lagkage og slikposer er nærmest obligatorisk.
Lav underholdning udover det sædvanlige
Det sted, hvor du måske bør overveje at tænke kreativt, er med underholdningen til børnefødselsdagen. Hvis du selv tænker tilbage, hvilke børnefødselsdage husker du så bedst? – det er ofte dem, hvor der er sket noget ekstraordinært sjovt.
Du kan f.eks. planlægge en sjov skattejagt, som evt. passer til det tema, som dit barn har valgt til festen. Du kan også hente inspiration fra den højtid, som ligger tættest på dit barns fødselsdag. Lav f.eks. en halloween-skattejagt, hvor børnene skal besøge poster med f.eks. monstre og svare på spørgsmål. Eller lav en æggejagt, hvor børnene skal fange påskeharen.
Der er masser af muligheder, og man kan gøre skattejagten præcis lige så omfangsrig, som man har lyst til. Man kan vælge at holde skattejagten på egen grund, eller man kan sprede jagten udover det omkringliggende nabolag og få hjælp af andre forældre og venner. Man bør selvfølgelig altid tage børnenes alder i betragtning.