Forslag til aktiviteter for hele familien i juleferien

Julen er lig med hygge og god stemning. Det er ligeledes lig med en masse fridage, hvor hele familien har tid til nærvær og hygge med hinanden. For at få brugt dagene konstruktivt kan det være en idé at planlægge juleferien, så man får mest muligt ud af den.

Ligeledes kan det være rart med forslag til aktiviteter, for at få nogle ideer til hvad man kan give sig i kast med – udover endnu en gang at gense Jul i Valhal med ungerne.

Kom ud i naturen

Det er ikke altid det mest oplagte at gå ud, når vejret er koldt og alt er gråt i gråt.

På trods af dette faktum, er der dog fortsat mange ting at foretage i naturen om vinteren. Gå på opdagelse i skoven eller bliv blæst igennem på stranden. Man kan ligeledes også sagtens gå på legepladsen i flyverdragt og minusgrader. Er der faldet sne må kælken straks findes frem og så er der lagt op til endnu mere sjov for både børn og barnlige sjæle.

Naturen kan bruges året rundt og er med til at køre børnene trætte og give dem røde kinder.

Hygge inde i varmen

Indendørs hygge i juleferien er meget oplagt for hele familien. Man kan sidde ved pejsen og klippe julehjerter samt lave juledekorationer samt bage og lave konfekt. Er der nyankomne i familien, kan man bruge tiden på at sidde og kigge efter relevante pigenavne eller drengenavne online eller komme med forskellige bud. Indendørs hygge kan også være at bygge huler med de større børn.

Julekalendere er altid et hit for børn, og med nutiden muligheder for adgang til diverse streamingtjenester m.m., så kan er der mulighed for at se eller gense både nutidige og tidligere julekalendere. Julekalenderklassikerne er et hit for alle familiens medlemmer og indbyder til dyner, hygge og nærvær med hinanden inde i varmen.

Aktiviteter i byen

Er I bosat i eller nær byområde, kan der være en del aktiviteter både for store og små at opleve. Hold jer informeret via byens hjemmeside i forhold til fx juleoptog, julemarkeder, teater for børn eller lignende. Det er en god måde at komme ud på og afsted til noget der er sjovt for alle. Et besøg i det lokale indkøbscenter kan fx byde på underholdning for børnene, mens de voksne får købt de sidste julegaver der mangler. 

Relaterede artikler

Skriv en kommentar