Skal du til at flytte med hele børnefamilien hen til et nyt sted? Skal I til at flytte ind i en helt ny bolig?
At flytte til et nyt sted er aldrig nemt – og det bliver kun endnu mere kompliceret, hvis man har børn man skal holde styr på under flytningen også! Her kan du læse lidt nærmere om, hvordan du kan forberede dig selv bedst muligt og hvilke ting du bør overveje, ingen du bare går i gang med at flytte.
Læs med her hvis det har interesse for dig.
Vær forberedt og læg en plan
Først og fremmest er det en god ide, hvis du allerede nu går i gang med at lægge en plan. Det er lige meget, om flytningen først skal foregå om et halvt år eller om en uge. Jo bedre forberedt du kan være, jo nemmere bliver selve flytningen og jo mindre stresset bliver du under forløbet. Sådan forholder det sig især når man har børn!
Hvis man har børn og man skal i gang med at flytte, så kræver det ofte en smule mere planlægning. Især hvis det er små børn det drejer sig om. Hvis børnene er lidt ældre, så kan de ofte godt hjælpe til under selve flytningen med at løfte nogle af de lettere ting.
Men hvis man har små børn derimod, så kan det ofte være en smule mere bøvlet. De kan jo ikke sådan hjælpe til og ofte skal man også holde et vågent øje med det under flytningen, så de ikke forsvinder et eller andet spøjst sted hen eller kommer til at gå i vejen for flyttefolkene.
Hvis du flytter med små børn, kan du derfor for eksempel række ud efter nogle venner eller familie, som kan passe på børnene, imens du flytter ind det nye sted. På den måde går de ikke sådan i vejen og du kan få mulighed for at tage dem hjem til en bolig, der er nogenlunde etableret ordentligt.
Hav styr på sikkerheden i den nye bolig
Når man har børn, så betyder sikkerheden i hjemmet endnu mere, end den ville gøre under andre omstændigheder. Og der er skam mange måder at opnå større sikkerhed på.
En ting er, at ens hjem ofte skal børnesikres, når man har små børn. Nogle andre ting, der er værd at overveje, er hvorvidt der skal installeres en tyverialarm og om der skal laves vedligeholdelsesplan. En tyverialarm kan få dig til at føle dig mere sikker i dit hjem. Og lige så kan en vedligeholdelsesplan.
En vedligeholdelsesplan er i bund og grund et godt eftersyn af din nye bolig for at sikre, at alting er som det skal være i den. Samtidig giver dig en mulighed for at få et overblik over, hvor gamle tingene er i dit nye hjem og hvornår de skal skiftes ud.
Det hænder jo ofte, at der er nogle rør her og der eller andet inventar af huset, der skal skiftes ud nu og da. Det kan en vedligeholdelsesplan hjælpe dig med at holde rede på.