Print selv billederne af baby ud derhjemme

baby fotosHvis du er som jeg og alle andre forældre, så tager du en masse billeder af din guldklump eller -klumper. Du har nok en computer og/eller telefon proppet til randen med dejlige billeder af din søn eller datter. Det kan være sjovt at sidde og bladre fotos igennem på skærmen, men hvor tit gør du egentlig det? Og hvad med bedsteforældrene, der gerne vil have billeder af deres skønne børnebørn?

Nogen gange er det bare bedst med fysiske fotos, som man kan putte i et fotoalbum eller indramme og hænge op på væggen. I dag tager de nyeste smartphones gode nok billeder (i høj nok opløsning) til at de nemt kan printes på papir, så har du ikke et decideret kamera, behøver du stadig ikke at nøjes med fotos på den lille skærm.

Fremkalder man stadig fotos?

Fremkalder man stadig fotos i vores digitale tidsalder? Svaret er både ja og nej. Kan du huske dengang du gik ned til fotohandleren med en rulle film og 24 billeder, ventede en uges tid og fik en lille kuvert med 24 billeder tilbage, hvoraf en stor del af dem var skæve og rystede? De dage er naturligvis ovre på grund af udbredelsen af digitalkameraer og mobiltelefoner med kvalitetskameraer. Så de dage er ovre.

Da de fleste ikke bruger film længere, kan man ikke tale om en decideret fremkaldelse, men i stedet om print af digitale fotos. Resultatet er dog det samme, bortset fra at man selv kan sortere de dårlige skud fra inden man bestiller.

I dag foregår en bestilling af fotoprints som oftest online, selvom fotohandlerne også tilbyder at man kan komme ind i butikken med et hukommelseskort og få printet sine billeder. Det er bare meget nemmere på nettet. Her kan du uploade dine billeder, rette dem til og når de er helt perfekte, kan du trykke bestil og få tilsendt dine babybilleder med posten.

Men du kan også gøre det selv med en printer

Vil du gerne have fuld kontrol og vil du ikke vente de dage det tager at få tilsendt billederne, kan du sagtens selv printe dine billeder. Du kan gøre det på en helt almindelig farveprinter med blækpatroner fra f.eks. Tonerland.dk.

Printer du på almindeligt printerpapir skal du være opmærksom på at du ikke får deciderede fotos som du kender dem, men billeder på A4-ark i den kvalitet, papiret nu er i. Mange hjemmeprintere har imidlertid den funktion, at du kan ilægge specielt fotopapir og printe rigtige fotos ud på blankt eller mat fotopapir i det rette format/størrelse.

Det er dyrere

Du skal være opmærksom på, at det nemt kan blive dyrere for dig selv at printe fotos af dine børn, i stedet for at bruge én af de mange online tjenester. Fotopapir er en bekostelig affære, og du bruger ret meget farveblæk, når du printer billeder. Men er prisen ikke så vigtig, og prioriterer du at få billederne ud med det samme, kan det godt betale dig at bruge en hjemmeprinter og få ønskebillederned ud til brug med det samme.

Relaterede artikler

Skriv en kommentar