Det er et stort skridt, når man skal sende sit barn på efterskole. Det kan måske være ekstra svært, hvis det er det første barn man har, som skal af sted. Man er måske nervøs for, hvordan barnet skal klare at være væk fra hjemmet og stå på egne ben for allerførste gang. Ofte er det dog lige så hårdt for forældrene at undvære barnet, som det er for barnet at undvære forældrene. Langt de fleste får nemlig et helt uforglemmeligt år med minder for resten af livet.
Der kan dog også være andre bekymringer, når man skal sende sit barn af sted. Har man nu husket at pakke det hele? Har man taget højde for alle tænkelige situationer? Det kan være svært at gennemskue på egen hånd, og man kan have brug for et par gode råd med på vejen. Nogle taler med nogle gode venner, som måske tidligere har erfaring med at sende børn på efterskole. Andre søger på nettet eller læser materialet fra skolen grundigt igennem. Har man et barn, som skal på en efterskole i midtjylland, så kan det være en god idé at læse med her.
Husk at pakke til alt slags vejr, når dit barn skal på efterskole i Midtjylland
Første gode råd går ud på at sørge for, at man har pakket tøj til alt slags vejr. Rigtig mange skoler tager på en introtur i det fri, lige når eleverne starter, og her er det helt afgørende af have det rigtige tøj med. Husk altså både regntøj, gummistøvler, badetøj og solcreme. Vejret kan hurtigt skifte, og det er ikke sjovt, hvis overtøjet ikke holder eventuelt vand ude.
Tag cyklen med på efterskole
Råd nummer to er at sende en cykel med sit barn. Uanset om det er et krav fra skolens side eller ej, så kan en cykel vise sig rigtig nyttig og rar for barnet. Husk også at medbringe en cykelhjelm! Det at have sin egen cykel, kan være med til at gøre både de korte ture i området sjovere, men især de lange ture. Her bliver der typisk kort mange kilometer og terrænet i Midtjylland kan være kuperet. Mange efterskoler i Midtjylland, bruger cyklen ofte. Der er en fremragende natur, som ofte udnyttes skoleåret igennem.
Giv dit barn en god oplevelse
Råd nummer tre: ring ikke for tit! For det første har dit barn travlt, og for det andet kan det gøre savnet værre, hvis mor og far hele tiden ringer. Et godt råd er, at give barnet plads. Lad barnet blive på skolen i alle de weekender, som han eller hun har lyst til. Et efterskole år er fyldt med nye venskaber og disse skal man give sit barn tid til at nyde. Rigtigt mange unge udvikler sig ekstremt meget i de nye venskaber der skabes i løbet af året og er med til at skabe deres identitet fremadrettet. Det sidste råd er kort: nyd det!