Tandlægen anbefaler disse redskaber til dit barn!

baby-og-boern.dk - Tandlægen anbefaler disse redskaber til dit barn!Gennem denne artikel kan du fylde værktøjskassen, således at du og dit barn har de bedst mulige redskaber til at bekæmpe bakterier og huller i tænderne. Der findes nemlig mange forskellige råd til, hvornår du skal bruge hvilke redskaber, og hvordan du skal gribe forskellige perioder an.

De fleste børn begynder at udvikle deres første tand inden for de første otte måneder. Herefter vil der blive ved med at komme flere tænder frem, og efter omkring 36 måneder vil barnet have alle sine mælketænder. Men det er faktisk muligt at begynde tandplejen selv inden dit barn udvikler sine tænder!

Tandlægens råd til afhjælpning af irritation hos barnet

Mange tandlæger vil foreslå, at man anvender forskellige redskaber til at lindre barnets smerter/irritationer, som ofte opstår, når barnet udvikler sine tænder. I denne artikel vil vi frembringe to metoder til, hvordan du kan gøre livet lidt mere behageligt for dit barn.

For det første, så kan du anvende en bidering. Denne ring er rigtig god til at lindre smerterne i gummerne, og mange af disse kan endda findes med en kølende funktion.
En anden metode, hvorpå du kan lindre dit barns smerter, er gennem en blød børnetandbørste. Med denne børste kan du blidt børste på barnets gummer, hvilket kan have en masserende effekt, og derved kan det lindre barnets irritation. Hvis du vil anvende denne metode, så er det vigtigt, at du fokuserer på de områder af gummerne, som er hårde og hvide.
En ting er helt sikkert – Dit barn vil takke dig, hvis du anvender blot en af disse to redskaber.

Andre redskaber som kan gavne og skade barnet

Solotandbørsten kan med fordel anvendes, når barnet udvikler sin 6-årstand. Denne tand kan være svær at nå med en almindelig tandbørste, men det er utroligt vigtigt, at den bliver børstet grundigt. Derfor kan I have glæde af at anvende denne tandbørste, således at tanden ikke bliver beskadiget. 6-årstanden er den tand i barnets mund, som oftest bliver ramt af caries. Caries bliver til dagligt omtalt som huller, og disse huller kan opstå, hvis der er for mange bakterier i barnets mund. Man kan bekæmpe denne store bakteriemængde ved hjælp af en effektiv ting – Du gættede det, tandbørstning.

Tandlægen advarer også mod forskellige redskaber. Dette er for eksempel sutteflasker. Der er egentligt intet galt med selve flasken, det er indholdet, som kan skabe problemer for barnet. Hvis flasken indeholder for mange produkter, som har et højt indhold af syre og sukker, så kan særligt fortænderne blive ramt af caries, og dette er kendt som ”sutteflaskecaries”. De farlige væsker er blandt andet juice, saftevand og sodavand.

Tandlægen advarer også mod brug af sut, når barnet når over tre års alderen. En sut kan være med til at stimulere tyggemusklerne, hvilket er en god ting. Men en sut kan også være med til at påvirke tændernes og kæbens stilling, således at de udvikler sig i en uheldig retning. Derfor lyder rådet fra tandlægerne: Drop syre i sutteflaskerne, og afvæn ældre børn, således at de ikke har brug for sutten. Se her for at få mere information om børn og sunde tænder.

Relaterede artikler

Skriv en kommentar