Strik selv til baby

Om du skal være forælder eller bedsteforælder til et lille nyt minimenneske, så findes der ikke noget mere fantastisk end at strikke små, bløde gaver til den mindste verdensborger. Gennem de sidse år er den nyeste bølge af strikkeopskrifter poppet op på nettet og strikkedillen har for alvor overtaget både Danmark og resten af Norden.

For få år siden begyndte de små skønne opskrifter at få et comeback både på sociale medier som Instagram og Facebook, men også blandt bedsteforældre, der genfandt glæden ved at strikke små stykker tøj til de mindste.  Herunder finder du en skøn guide til de mest populære tøjstykker for både begyndere og øvede.

Cardiganen

Den evige klassiker er en lækker og varm cardigan. Den er perfekt til ture i barnevognen eller som jakke på de kølige eftermiddage om efteråret og foråret.

Der findes en lang række af strikkeopskrifter til baby, både gratis og til salg. Der findes forskellige udtryk og forskellige tykkelser, der giver mulighed for at variere anvendelsesmulighederne. Nogen af de mest populære garnkvaliteter til cardiganen er:

  • Alpaka, der på grund af sin hårede kvalitet virker ekstra isolerende og varm
  • Merino, der er blød som smør og der bedste valg for børn, der er følsomme overfor kradsende garn
  • Uld/bomuld, som er en lidt køligere version af merino. Den forener fint uldens og bomuldens egenskaber
  • Alpaka/silke, er et luksuriøst garn, der har en let skinnende overflade på grund af silken. Den er ekstra blød og isolerende

Alt efter hvilken størrelse pinde der står i opskriften, får du et grovere eller finere udtryk. I dag findes der også opskrifter med både fletninger, snoninger og hulmønstre.

Huen

Det skønneste og bedste begynderprojekt. En lille djævlehue strikkes frem og tilbage i ret, så det eneste du skal have styr på er ind- og udtagninger samt ganske almindelige ret masker.

Det er en fin hue med en fantastisk pasform og et skønt, klassisk udtryk, som selv en helt grøn strikker kan give sig i kast med.

Er du lidt mere erfaren, findes der er en lang række smukke huer med forskellige hulmønstre eller små fine detaljer. De har udtryk, der varierer fra almindelige tophuer, til små, strikkede kyser og klassiske hatte, det kommer helt an på, hvad du søger.

Her er det igen de lette uldgarner, der er populære at strikke i og ofte er det de helt små pinde, der skal findes frem til disse små skønheder.

Futter

Små futter til at holde de små fødder varme er en anden klassiker. De kan strikkes som helt almindelige strømper i groft garn, men du kan også vælge en mere fodformet sko model og endda sy en læder slå under, for at skabe et mere mokkasinagtigt udtryk, det er kun fantasien, der sætter grænser.

Hvor en cardigan kan bruges i alle aldre og huen op til omkring de 3 år, så kan de små futter som udgangspunkt kun bruges af de helt små. Derfor er det et helt oplagt valg til den nyfødte som en del af barselsgaven.

Om du er øvet eller begynder, så er strikkeopskrifter til baby altid et dejligt projekt at kaste sig ud i.

Relaterede artikler

Skriv en kommentar