Smykker til din lille pige

Allerede fra barnsben kan de fleste piger lide at pynte sig – og smykker er en stor del af den proces. Går du med overvejelser om at give din lille pige smykker, men er i tvivl om, hvornår og hvad, så læs med her.

Er der smykketraditioner?

Der er lange traditioner for at give moderen til en nyfødt baby et lille smykke, som markerer fødslen af den lille ny – en såkaldt push present. Nogle går i den forbindelse efter smykker med barnets fødselssten, mens andre kigger mere på barnets køn og giver noget i enten blåt eller lyserødt.

Der er desuden en stærk tradition for at give smykker til barnedåb. Der har særligt i gamle dage været familietradition for at give Dagmar kors til det lille barn på dåbsdagen. Mange familier forsøger at bevare den tradition og giver smykker, primært armbånd og halskæder, i dåbsgave.

Dåbsgaver kan være en rigtig fin tradition – også selvom den lille pige på dét tidspunkt formentlig ikke bruger smykket. Det er en gave fuld af minder, som vil følge din pige hele vejen igennem livet.

Er din pige lidt ældre, vil hun højst sandsynligt allerede have fået interesse for smykkerne – og smykker står garanteret allerede på hendes ønskeseddel til fødselsdag og jul.

Hvad skal du gå efter?

Når du vælger smykker til barnedåben, så overvej at holde designet en lille smule neutralt. Din lille pige kommer ikke til at bruge dem lige med det samme, og derfor er det en fordel, at designet også er pænt om nogle år. Hun vil typisk gemme sine smykke-dåbsgaver igennem hele livet, og det kan derfor være en fordel med et neutralt design, så din pige også kan bruge det, når hun vokser op. Oftest kan man nemlig tilføje en ny, længere kæde eller rette størrelsen, så hun også kan bruge smykket som voksen. Dåbsgaven bør du derfor holde så neutral som muligt, ligesom du også bør vælge ædle metaller (helst guld), så det holder både form, farve og kvalitet hele livet igennem.

Til hendes fødselsdag kan du derimod godt give den lidt ekstra gas. Børnesmykker er ofte i mange farver og med små motiver, figurer eller dyr på. Når det er noget, hun skal gå med i børnehave eller skole, så vælg designet i sølv – det kan så nemt ske, at hun taber det, eller at det bliver væk i vild børneleg, og det er simpelthen for ærgerligt, hvis der er tale om et meget dyrt smykke.

Find smykkerne her.

Huller i ørerne

Hvorvidt børn skal have huller i ørerne eller ej, er et spørgsmål, der deler vandene. Herhjemme er vi generelt ret strenge omkring huller i ørerne, når børnene er små, hvorimod man i mange andre lande giver børn huller i ørerne, allerede når de er 2-3 uger gamle. Mange guldsmede har selv valgt en minimumsalder, og er børnene yngre, vil guldsmeden ikke lave huller i ørerne på dem.

Vil din lille pige gerne pynte sig med øreringe, men vil du ikke give hende huller i ørerne endnu, kan du give hende øreringe med clips, så hun stadig kan pynte sig.

Relaterede artikler

Skriv en kommentar