Sex efter fødslen

Nybagte forældre? Det er en af livets lykkeligste begivenheder, men også en af de største omvæltninger. Der er kommet et nyt, lille væsen, der er kommet ind i jeres liv, bestemmer fra nu af dagsordenen – døgnet rundt – i mange år frem.

Et spædbarns behov kan ikke udsættes, ergo må I udsætte jeres egne. ”Hvad brugte vi egentlig tiden til, før vi fik barn”, tænker I sikkert.

Et af svarene er helt sikkert sex, ellers var der jo ingen baby. Og sexlivet, skal I have gang i igen, for et parforhold uden sex og intimt samvær er dømt til at mislykkes.

Dyrk først sex efter fødslen, når I er klar

Sex efter fødslenDer er ikke nogen tidshorisont for, hvornår I kan dyrke sex igen, så rettesnoren er, at I begge skal være klar – og oftest er det nok kvinden der er længst tid om at komme dertil.

Efter fødslen sker der nemlig store forandringer i hendes krop.

Livmoderen trækker sig sammen, og der kan komme det, der kaldes barselsflåd – en blanding af blod og slim. I kan dog sagtens være sammen alligevel, hvis I har lyst, men brug kondom, da der i denne periode er større risiko for, at hun får en infektion i underlivet.

Kondom beskytter i øvrigt også mod endnu en lille ny og det er desværre ikke gældende for alle kvinder, at amningen forhindrer en ny graviditet.

Kvinden kan også have hormonforandringer i den første periode efter fødslen, bl.a. pga. amningen. Hormonforandringerne kan også medføre humørsvingninger. Alle disse forandringer kan betyde, at hun bliver meget træt.

Hvorfor har hun ikke lyst?

For træt til sex efter fødslenDer kan også være andre årsager, til at kvinden ikke har lyst til sex efter fødslen.

Hun kan eksempelvis være bange for, at det gør ondt. Er hun blevet klippet, eller er bristet under fødslen, kan der være ømhed i op til tre måneder efter fødslen.

I dette tilfælde er dervisse stillinger, der er mere skånsomme end andre, hvilket I kan eksperimentere med. Det er også godt at bruge rigeligt med glidecreme. Vælg altid en glidecreme uden parabener, og som er dermatologisk testet. Se flere gode cremer her

Hvis kvinden ammer, kan det også betyde ømhed, fordi hendes slimhinder vil være mere sarte p.g.a. hormonændringerne.

Endvidere kan I opleve, at mælken begynder at løbe ved berøring, fordi brysterne ikke kan kende forskel på, hvem der stimulerer dem. Det kan stoppes ved at trykke en finger mod hver vorte ½ minuts tid, ellers brug BH og ammeindlæg, hvis I synes, det er rarest.

Endelig kan det også være, at kvinden får dækket sit fysiske behov for nærvær af samværet med barnet, og derfor gerne vil have sin krop for sig selv, når barnet endelig sover. Tal i stedet sammen. Kys og kram hinanden. Sexlysten skal nok vende tilbage.

Hvorfor har han ikke lyst til sex efter fødslen?

Manden kan også miste lysten efter I har fået den lille ny.

Han kan have problemer med at komme i den rette stemning, hvis han har været med til fødslen og oplevet en baby komme ud ”dernede”.

Han kan også være bange for, at han måske ikke kan mærke noget, fordi hun er blevet større.

Igen er det vigtigt at få talt sammen. At give hinanden nærhed og ømhed, også selvom det ikke udmunder i sex. Og husk så knibeøvelserne, mor.

Sådan kommer i gang med sex efter fødslen

Sex efter fødslen - tag på dateDet er så vigtigt, at I husker hinanden. Gør plads til voksentid. Ikke bare når baby er puttet, men også rigtig alenetid.

Få baby passet og gerne med overnatning. Det kan være uoverskueligt at tænke på – især for mor – men planlæg i god tid. Ammer hun, kan hun også pumpe mælk ud, så der er mad til baby.

Gå en lang tur i skoven eller ved stranden og tag madkurven med, eller tag ud en aften. Spis en god middag på en hyggelig cafe og tag hjem bagefter eller på hotel.

I kan også blive hjemme og hygge med lækker mad, kæle for hinanden og bare mærke hinanden. Lad være at sætte forventningerne for højt. Det behøver ikke ende med, at I har sex.

Fald i søvn i hinandens arme, og sov til I vågner næste morgen – uden at blive vækket midt på natten – vågn stille, roligt og kærligt op, hvem ved, måske kan I slet ikke holde fingrene fra hinanden nu, nu hvor I er friske og veludhvilede.

Forny jer

Måske er det løsningen for jer at inddrage noget nyt og spændende legetøj. At have noget nyt at se frem til kan fremme sexlysten.

Der findes rigtig meget sexlegetøj til par på markedet, der er velegnet til at få gang i jeres sexliv igen, hvis det har været sat lidt på pause. Se evt. her

Det vigtigste er, at I får talt sammen, stadig er fortrolige med hinanden, viser hinanden ømhed og nærvær, og at I venter, til I begge er klar.

Relaterede artikler

Skriv en kommentar