Sådan finder du legetøj til børn online

De originale, gammeldags og nærmest ikoniske legetøjsforretninger som vi kender fra vores barndom er tæt på at være en uddøende race. Heldigvis findes der til gengæld et væld af online legetøjsforhandlere med helt enorme udvalg til alle aldre og køn. I nedenstående afsnit guider vi dig til, hvordan du finder legetøj, der matcher dit barns alder og færdigheder.

Ideelt legetøj til det helt lille barn

I barnets første leveår er det begrænset hvor meget legetøj barnet har brug for og reelt forstår. Dog er ting med sjove farve altid et hit, da det nemt vil vække barnets interesse. Også bløde bamser eller bolde, er rare for barnet at putte med og mærke på. Når de første tænder melder sin ankomst, er en bidering eller bide-rangle også et hit, da det afhjælper kløen i gummerne. Inden dit barn fylder 1 år, vil det typisk tage tilløb til både at kravle og senere at gå. Her kan bolde eller andet men kan trille frem og tilbage i rummet være en glimrende motivations faktor for barnets bevægelse. Når du kigger efter børnelegetøj online, så vær opmærksom på at det overholder alle danske miljø og forbrugskrav, da de mindste har tendens til at tage legetøjet i munden.

Det vil din tumling elske at lege med

Fra barnet er 1 til ca. 2 år kaldes det en ”tumling”. Her er sproget endnu ikke så veludviklet at barnet selv kan forklare hvad de ønsker sig, til gengæld er barnets motorik i rivende udvikling.  Det børnelegetøj du køber til et barn i den alder, bør derfor have fokus på at styrke barnets motoriske evner. Oplagte idéer til at søge online på er børnelegetøj som legetunnel, koordinations-sæt med klodser, balance bræt, gyngehest, hoppegynge og boldbassin. Alt sammen noget barnet vil synes er sjovt, om som samtidig har en positiv indvirkning på barnets fysiske kunnen.

Det ønsker dit børnehavebarn sig

Når dit barn nærmer sig de 3 år, skal det til at starte i børnehave. I den alder har barnet typisk udviklet en klar holdning til hvilket børnelegetøj det foretrækker. Det er samtidig også ofte her den klare forskel på piger og drenge viser sig. En pige i børnehavealderen vil typisk elske al lege med dukker, barbier, dukkehuse, bamser og i det hele taget involvere sig i lege der omhandler det familiære. Piger i den alder spejler sig ofte i deres egen mor og elsker derfor rollelege som ”Far, mor og børn”. Samtidig er udklædning  i form af fine prinsessekjoler og smykker også generelt et stort hit.

Drengebørn derimod er ofte mere voldsomme i deres legeadfærd. De elsker derfor børnelegetøj så som sværd, boldspil, Lego og ting der kan larme og sige lyde.

Derudover findes der også lege, som begge køn typisk finder underholdende. Legekøkken, doktor-sæt, købsmandsbutikker og instrumenter hører ind under denne kategori.

Inden du køber børnelegetøj online, så vær opmærksom på om det du køber, er godkendt og markeret egnet til det pågældende barns alder.

Relaterede artikler

Skriv en kommentar