Børn er glade for sang, musik og bevægelse. Fra de som fostre ligger inde i morens mave, reagerer de med spark ved lyden af god musik. Morens sangstemme bliver genkendelig og barnet føles tryg ved den. Fostrets udtryk over musikoplevelsen giver de fundamentale forudsætninger for at blive et lille menneske. Bevægelse, glæde, spontanitet, imitation og tilknytning.
Allerede fra et tidligt stadie i et barns liv har musik i gode mængder en positiv indflydelse på humøret, dets intelligens og koncentrationsevne. Forældre bruger sang til at berolige deres barn, vende humøret og til at udtrykke deres kærlighed til det. Sang hjælper også det lille menneske med at forme sproget og ordenes betydning, da det udforskes og udvikles gennem sanglege. Ofte kan de forstå sang før de forstår sproget. Musik er træning og stimulation mens man har det sjovt. Desuden er det videnskabeligt bevist at børn der udforsker sine kreative potentialer, kroppen og andre udtryk i sang og dans, har langt nemmere ved de boglige fag i skolen.
Musik er i høj grad forbundet til følelsesregistret og det skal man ikke undervurdere. Musik kan gøre små som store glade og de vil udtrykke det i deres bevægelser. Små børn kan blive glædeligt overrasket ved selv de små musikalske indtryk. F.eks. kan barnet nemt håndtere rasle æg som rasler når barnet bevæger hånden i takt med musikken. Det er nemt og giver samtidig barnet en stor glæde og tilfredsstillelse.
Sang stimulerer sproget – Sang og dans stimulerer motorikken.
Musik og sang er med til at udvikle børns kreativitet. De fleste daginstitutioner sætter det højt på dagsordenen at børnene lærer at være musikalske igennem rytmiske lege. Små børn reagerer på musik ved at nikke med hovedet, humpe rundt på gulvet og vrikke med numsen eller bevæge armene i takt med musikkens rytme.
Hvis børn lærer at agere i musikalske sammenhænge, udøver de kompetencer der også kan bruges andre steder. Desuden lærer man i musik og sang hvordan man kommunikerer med andre mennesker. Musik er også med til at skabe gode oplevelser og musikalske færdigheder ved børn. Børn med disse musikalske færdigheder synes også at have nemmere ved at holde humøret højt og vise selvtillid. Musik kan ofte indebærer et instrument. Det kunne f.eks være en guitar i et enmandsband. Barnet lærer at multitærske ved at koble sang og spil ind i hinanden og få det til at fungere
Større børn der går til sangundervisning har også gavn af de gode rytmer, og bliver f.eks. gode til at indgå i relationer med andre. De finder ud af hvilken funktion de har i fælleskabet og lære at tage ansvar. Musikken er en væsentlig faktor for at udvikle børns sanser og de får hermed også gode opfattelsesevner.
F.eks. Når flere børn spiller musik sammen virker det stimulerende for dem. De deltager i fælleskabet og ser andre være engagerede i at synge, spille og danse til musik og det motivere dem til også at være det. Instrumenter kan også være med til at give børnene nogle færdigheder som at lære at spille på et instrument og derved være en del af en helhed.
Og husk at glæden ved musik er ikke begrænset af alder.