Privat fødeklinik i Syddanmark savnes

En privat fødeklinik er et godt alternativ til en hospitalsfødsel – men valgmuligheden mangler i Region Syddanmark.

Region Sjælland tilbyder privat fødeklinik

privat-foedeklinik-gravidI Slagelse har de gravide i flere år haft mulighed for at vælge at føde på en privat fødeklinik, som alternativ til de offentlige fødeklinikker og fødesteder.

Tanken om private alternativer til behandling i offentligt regi er på ingen måde fremmed – landet over har patienter mulighed for at vælge behandling på privatklinikker i alle mulige andre sammenhænge uden ekstra omkostninger.  Men når det kommer til fødsler er det en anden sag – hér kan man vælge at føde på et af de offentlige fødesteder eller i eget hjem.

Fordelene ved en privat fødeklinik

  • Den gravide møder kun én jordemoder gennem graviditeten – og det er også hende, hun føder sammen med.
  • Stemningen er ofte hektisk på de store fødesteder, hvor hver jordemoder har flere fødende på samme tid. Det betyder, at jordemoderen forlader den fødende flere gange og kun er på fødestuen for at “tjekke op” eller hvis der bliver kaldt på hende. Det kan medføre stor utryghed for den fødende.
  • Fødslen af et barn er det største, man kommer til at opleve og en dårlig fødselsoplevelse vil for altid hænge ved – derfor er en god oplevelse den bedste start på moderskabet.

En privat fødeklinik skaber tryghed

I dag er eneste mulighed for at være sikker på at have en kendt jordemoder med til fødslen at vælge en hjemmefødsel – men det er langt fra alle der føler sig trygge ved denne løsning og der er også mange gravide, der frarådes denne løsning, af den ene eller den anden grund. Netop derfor mangler kvinderne i Syddanmark en privat fødeklinik; det nuværende alternativ til de offentlige fødesteder er kun en løsning for relativt få.

Privat jordemoder i Syddanmark

privat-foedeklinik-babyJordemoder.dk er en privat jordemoderklinik med base i både Fredericia og Odense og hér kan du vælge den private udgave af alle typer jordemoderrelaterede aftaler.

F.eks. jordemoderundersøgelser, fødselsforberedelse, scanninger og naturligvis kan du også få din private jordemoder med til fødslen af dit barn – men en privat fødeklinik mangler altså stadig.

Hvis du vælger en privat jordemoder til at ledsage dig i graviditeten og under fødslen, så må du også selv betale en del af udgifterne, som det ser ud nu.

Hjælp med at få en privat fødeklinik i Region Syddanmark

Der samles underskrifter ind til at overbevise Region Syddanmark om, at en privat fødeklinik også er nødvendig i denne del af landet.

Skriv under her

Selvom du måske ikke selv har lyst til at føde andre steder end på sygehuset, så skriv meget gerne under alligevel – det handler om valget, og dét bliver mange andre kvinder glade for at kunne få. (Og du kan stadig føde lige præcis, som du selv føler mest for).

Hvor har du født?

Hvor fødte du? Hvor ville du føde næste gang, hvis du selv kunne vælge?

Deltag i debatten nederst på siden.

 

Relaterede artikler

1 kommentar

  1. Christina Christensen
    1. maj 2014 at 13:35 - Reply

    Begge mine børn er født på Kolding Sygehus, og jeg var så heldig, at det gik temmelig stærkt og at jeg derfor ikke oplevede at blive “forladt” midt i et vagtskifte – Men jeg kan huske, at jeg inden begge fødsler var en smule irriteret over, at jeg ikke vidste bare en liiiille bitte smule om, hvordan det hele ville komme til at foregå.

    I forvejen er der så mange ukendte faktorer omkring en forestående fødsel: Hvor lang tid mon det varer? Hvor ondt gør det? Kan jeg klare det? Bliver jeg vred og gal? Går der noget galt? Derfor er trygheden ved, at man i det mindste kender jordemoderen godt bestemt et rigtig godt argument for at kunne vælge en privat fødeklinik.

Skriv en kommentar