Mad til hele familien

Når familien skal spise, behøver du ikke stå og lave separate madretter til de voksne og til børnene. Du kan sagtens finde masser af spændende, sunde og lækre retter der også er børnevenlige. Det kan nogen gange være udfordrende at finde på nye spændende retter når hverdagens strabadser presser sig på. En god madplan kan være en god løsning, så du ikke skal finde på retterne mens du står og køber ind. Der kan ovenikøbet være penge at spare med en madplan.

Gør maden spændende

Der er mange ting du kan gøre så maden er spændende og indbydende. Du kan både tænke over hvordan rettet bliver serveret, men det er også en god ide at tænke farver ind i retten så den ser spændende ud, jo flere farver, jo mere indbydende ser retten ud. Du kan også lade børnene anrette selv på tallerkenen.

Sunde børn der ikke er kræsne

Hvis du tidligt lader din børn smage på en masse forskellige mad, vil der være mindre risiko for at du får kræsne børn. Undgå at lave specialretter til børnene, med lad dem i stedet få en masse smagsindtryk tidligt i deres liv. Hvis de er vænnet til at man smager på tingene, vil det heller ikke være en kamp at få dem til at spise en masse forskelligt mad. Dette vil gøre det nemmere for dig at lave en madplan, og dine børn vil være sundere med en god varieret kost.

En god start

Morgenmaden er starten på dagen, og den skal selvfølgelig være god. Sørg gerne for at i står op sammen og spiser morgenmad sammen, uden at i har alt for travlt. Morgenmaden skal gerne være sund og fyldt med gode sager der kan give dit barn den bedst mulige start på dagen. Tænk over at variere morgenmaden så det ikke altid er den samme portion havregryn eller morgenmadsprodukt med mælk. Koldt hævede boller kan laves i forvejen og skal kun lige i ovnen, og vupti, så er der nybagte boller til morgen. En omelet med lækkert fyld kan også være en god ide og her kan du snige gulerod, løg osv. ind i.

En spændende madpakke

Madpakken skal give dit barn energi til resten af dagen. Derfor skal madpakken indeholde gode sunde varer der er lækre for dit barn at spise. Igen, sørg for lidt variation, det er ikke så svært hvis det forberedes i starten af ugen. Kom gerne et par gulerodsstænger med i madpakken, og måske et blødkogt æg. Hav pizza snegle og pølsehorn i fryseren som du kan tage op om morgenen og varme.

Lækker aftensmad

Det er henover aftensmaden at familien kan sidde og snakke om dagen der er gået, og hvad morgendagen bringer. Her spiser hele familien med, så her skal der tænkes i retter som alle synes smager godt, og som alle synes er spændende. Det kan være alt fra lasagne, tærter med forskelligt fyld, fyldte pandekager osv. Sørg for at tænke grøntsager ind i måltidet, dette kan f.eks. gøres ved at skifte frostpomfritterne ud med pomfritter lavet af grove grøntsager såsom kartoffel, gulerod og pastinak. I en lasagne kan du også snige masser af sunde ting ind, såsom bønner, broccoli, spinat osv.

Relaterede artikler

Skriv en kommentar