Guide: Sådan finder du den rigtige dyne til baby

Når der vokser et lille liv i maven og tiden til familieforøgelse pludselig er håndgribelig, så bliver de fleste af os – både mænd og kvinder – grebet af en trang til at bygge rede. Vi vil gerne gøre det så godt som muligt for de små minimennesker vi bliver begavet med.

Redebyggeriet byder på mange valg og beslutninger, der kan være svære at tage. Derfor har vi lavet denne guide til dig, så du i hvert fald har et bedre udgangspunkt for at vælge den helt rigtige babydyne til din baby.

Forskelligt fyld, forskellige egenskaber

Da en babydyne har faste mål på 70×100 cm og kan bruges fra 0-2,5 år, er der ikke så meget brug for at snakke om forskellige størrelser og brugstid. Denne guide vil som udgangspunkt forholde sig til de forskellige former for fyld, der findes og deres individuelle fordele, når du skal vælge den rigtige dyne til din lille ny.

Dun

Det mest almindelige fyld i dyner er dun, som er de letteste og fineste fjer på fuglene. Det betyder at stammen er blød og næsten ikke mærkbar, mens selve fibrene på stammen er bløde og lette. Derfor er denne form for dyner meget lette og isolerende.

Jo flere fjer der blandes i dynen, des tungere bliver den og jo mindre vil den også isolere, derfor er de letteste dundyner de bedste til de helt små, fordi de er lettere og varmere.

Silke

Silke er et af de mindre kendte og udbredte former for dynefyld og det er en skam, for der er store fordele ved netop denne form for dyne.

Ikke alene er silke allergivenligt, det er også afvisende overfor støvmider. Det betyder et sunde sovemiljø for baby.

Samtidig er silke tempererende, så det føles varmt, når den lille er kold og køligt, på de varme nætter.
Silkedynen er skøn at bruge i barnevognen, fordi den lader en del af kropsvarmen fordampe gennem silken, uden at det bliver koldt.

Fiber

Er den syntetiske form for fyld, der kan bruges i dyner. Det er det billigste og mest praktiske valg, fordi det er let at vaske og tørre.

Med en fiberdyne får du en del af de samme fordele og egenskaber som med en dundyne, dog med den undtagelse, at fiberdynen ikke er helt så åndbar som en dundyne og derfor kan virke varmere.

En fiberdyne vil være et oplagt valg til jer, hvis der er allergi i familien, da den er 100% allergivenlig.

Kapok

Er endnu et naturfiber. Det kommer fra kapoktræet og høstes uden at træerne tager skade, således, at der kan høstes på de store, gamle træer igennem hele træets levetid.

Kapok er derfor et af de eneste veganske og økologiske valg på markedet i dag.

Det er et at de letteste og mest tempererende materialer i verden.

Til sammenligning er det 8 gange lettere end bomuld og indeholder samtidig 80% luft, hvilket er med til at gøre det ekstremt isolerende og samtidig åndbart.

Med både fugttransporterende, allergivenlige, antibakterielle og tempererende egenskaber er kapok cremen af cremen, når det kommer til dynefyld.

Relaterede artikler

Skriv en kommentar