Gør julen lidt mere speciel med en julemand

Alle børn elsker jul. For mange er de bedste barndomsminder centreret om julen. Der er ikke noget som slår et lille barn som sprudler af juleglæde. De fortjener selvfølgelig den bedste jul. Julen handler ikke kun om gaver for børn. Mange børn elsker julen, fordi de får muligheden for at være sammen med hele familien. Hvis du har en familie med mange småbørn, er en julemand perfekt til at gøre julen lidt mere speciel for de mindste.

Sådan bliver du en overbevisende julemand

Børn er faktisk lidt klogere, end man lige skulle tro. Du kan næppe nøjes med at smide en rød T-shirt og nissehue på. Der skal i hvert fald meget til, at børnene ikke genkender dig med det samme. Hvis du virkelig gerne vil overbevise dine børn om, at det faktisk er selveste julemanden som er på besøg, bør du overveje at investere i et rigtigt julemandskostume. Du kan finde alt, hvad du skal bruge for at blive en overbevisende julemand online. Det helt rigtige julemandskostume er helt essentielt for at kunne træde ind i rollen som julemanden. De fleste julemandskostumer til voksne kommer med lidt ekstra fyld på maven, så du ikke behøver at arbejde på den helt rigtige julemandskrop flere måneder forud. Det vigtigste ved julemandskostumet er ikke kun skægget men også attituden. Hvis du ikke opfører dig som julemanden, vil dine børn blive mistænkelige. Du kan først og fremmest sørge for, at alt dit tøj sidder som det skal. Især skægget er vigtigt at kigge på en ekstra gang. Når tøjet er der, mangler kun skuespillet. Find dit indre julemandsgrin frem, så alle kan høre, hvem der er på vej. Du kan selvfølgelig ikke glemme at spørge dem, om de har været artige, for hvis de ikke har, så fortjener de jo ikke deres julegaver. Du behøver ikke at lade som om, at det er en flok fremmede børn som står overfor dig. Du er jo julemanden, så du ved selvfølgelig allerede, hvad de hedder, og hvad de ønsker sig mest.

Få alle med på ideen

Det vigtigste ved julemandskostumet er at give børnene en helt speciel oplevelse. For at gøre det så livagtigt som muligt, er det vigtigt, at alle kender til planen på forhånd. Forældrene ved selvfølgelig godt, at det ikke er den rigtige julemand som kommer på besøg – men det betyder ikke, at deres børn skal vide det. I dagene optil kan I få børnene til at glæde sig endnu mere ved at fortælle, at I selvfølgelig har inviteret julemanden til juleaften. Under julemiddagen kan I blive ved med at nævne, hvornår julemanden kommer. Når tiden endelig kommer, så vil alle børnene være fyldt med glæde og spænding. Det virker som meget arbejde at få julemanden til at besøge, men når man ser sine børns store øjne stråle af lykke, vil man gøre det år efter år. Julen er jo mest af alt børnenes fest, derfor bør de også være i centrum. Selv når de engang finder ud af, at det var far som alle de år gemte sig i julemandskostumet, vil de være taknemmelige over minderne.

Relaterede artikler

Skriv en kommentar