Fastelavn er en af årets sjoveste dage ifølge børnene. Det er en sjov og mindeværdig dag på grund af udklædningen, slå katten af tønden, sangene og slikket. Men inden dagen kommer, er det store spørgsmål for mange børn: hvad skal jeg være til fastelavn? Der er ofte mange gengangere og klassikere inden for pige- og drengekostumer til fastelavn, men det kunne være sjovt måske at prøve noget nyt til næste fastelavn.
Klassikerne virker stadigvæk
De gamle klassikere som Superman, prinsesser, hekse, skeletter og djævle holder stadig, og det er der en grund til. Kostumerne og karakterne er tidsløse, og børn elsker at være noget de kender til og har set andre være udklædt som de tidligere år. Man kan også sætte et twist på de klassiske udklædninger, og lave dem anderledes ved at blande fra forskellige kostumer. Måske bliver prinsessen til en superhelt med en kappe? Eller måske er ulven forklædt som rødhætte inde under kjolen? Kun fantasien sætter grænser på hvad der kan mixes og matches med børnenes fastelavnskostumer.
Tænk ud af boksen
Først skal man finde ud af om barnet har nogle ønsker selv. Du har sikkert en god idé om hvad der er et hit hos dem lige nu. Men hvis barnets ønske viser sig at være uspecificeret, som fx en prinsesse eller en cowboy, kunne man måske sætte et sjovt twist på kostumet. Så ligner barnet ikke alle de andre prinsesser og cowboys, som der ofte er til fastelavn. Hvis barnet slet ikke har nogle ønsker til sin udklædning, er det måske være fordi barnet ikke kender til alle de muligheder der er, for at være klædt sejt ud til fastelavn? Kom med nogle forslag og se hvad der interesserer barnet mest.
Vælg noget trendy
Ofte vil børn gerne klædes ud som det de interesserer sig for. Det er tit karakterer fra film eller tegneserier som børnene elsker, og det er af den grund at der hvert år render hundredvis af børn klædt ud som Spiderman og Elsa på gaderne. Men i stedet for at vælge klassikerne, kunne man måske overtale sit barn til at prøve noget andet, der er også er populært hos børnene? Her er dyr som giraffer og tigre altid et stort hit, og det samme er populære karakterer som Mario fra Mario Kart eller Harry Potter.
Fastelavn og Halloween?
Fejres der både fastelavn og Halloween i børnehaven eller skolen, og barnet ikke vil genbruge kostumet, må der tages andre midler i brug. Enten skal der købes et helt nyt kostume, eller så kan man være kreativ med det gamle. På Halloween er der fokus på det uhyggelige og overnaturlige, så hvis barnet er med på det, kan prinsessen fra fastelavn blive til en zombie-prinsesse til Halloween, ved køb af ansigtsmaling og brug af toiletpapir til bandager. Et nemt og klassisk kostume, der både duer til fastelavn og Halloween, er en blodtørstig vampyr. Her skal der bruges en kappe og noget ansigtsmaling, og så har man en uhyggelig vampyr. Kun fantasien sætter grænser for dit barns næste fastelavnskostume.