5 Gode tips til bilferie med børn

Bilferie med børn kan blive en fantastisk oplevelse med lidt forberedelse.

Bilferie med børn

En køretur på mere end 2 timer kan være et mareridt med børn på bagsædet

Så hvis i starter jeres bilferie med en lang køretur, er det vigtigt at forberede sig, så turen bliver så god som muligt.

Der er mange tiltag du kan gøre, så turen på bagsædet med børnene føles knap så lang. Vi har samlet 5 gode tips, der gør bilturen mere sjov.

1. Biograf på bagsædet

En DVD afspiller med skærm kan sørge for mange timers underholdning. Så sørg for at leje eller købe en masse film, så børnene har masser af timers underholdning.

Hvis du ikke selv har en DVD afspiller med skærm, er det muligt at låne dem til fornuftige penge.

Et alternativ til en DVD afspiller med skærm kan være en Ipad, da der er mulighed for at lagre mange film på enheden.

2. Husk udendørs legetøj til pauserne

Det er en kanon god ide at have en fodbold, frisbee eller noget helt tredje med i bilen.

Når I så holder pause, kan børnene få brugt noget energi inden de igen skal ind og sidde stille i bilen. Holder du pause på en rasteplads, er der også stor chance for, at den er udstyret med en legeplads.

3. Find på nogle lege til børnene

Find på nogle lege til turen, så børnene er beskæftigede.

Det kan være den klassiske sten, saks og papir leg, eller det kan være spot en ting, det kan f.eks. være ”hvor mange gule biler er der på 10 minutter”. Der er mange andre rigtige gode lege, som du kan bruge til at underholde børnene med under transporten.

4. Smartphones, tablets og Nintendo

Der findes enormt mange underholdende og lærerige apps til smartphones og tablets.

De fleste kan hentes ganske gratis, og nogle koster et mindre beløb. Hvis du ikke har en smartphone eller børnetablet, så er Nintendo et godt alternativ til tidsfordriv til børnene.

Sørg for at vælge app’s, der ikke kræver netadgang for at virke – og kobl altid netværksadgang fra telefonen eller tablet’en, så du ikke betaler i dyre domme for at bruge mobilt internet i udlandet.

5. Gør turens længde synlig

Gør det synligt for børnene, hvor lang tid de har kørt og hvor lang tid der er tilbage af køreturen.

Dette kan nemt gøres ved, at udfylde ruten på et kort, og sætte et kryds hver anden time på hvor i befinder jer nu. Man kunne også bruge parkeringsskiven, til at vise hvornår man er fremme på slutdestinationen.

Hvem har udarbejdet denne artikel?

Disse 5 råd er blevet udarbejdet af teamet bag 3ferietilbud.dk for at gøre din bilferie med børn så god som muligt.

3 Ferietilbud skaber kontakten mellem forbrugerne og rejsebureauerne – og er i øvrigt ganske uforpligtende for dig som kunne tænke dig en god pris på din næste ferie.

Du kan selv prøve det lige her

Relaterede artikler

Skriv en kommentar