Elsker du også Årgang 0 og savner du Mathilde og hendes familie?
Husker du Mathilde fra Årgang 0?
Hun boede med sin mor Louise og sin far Martin i Valby, da serien begyndte i 2000. I løbet af de programmer og sæsoner familien var med, kom lillesøster Frederikke og lillebror Rasmus til.
Efter familien forlod serien, fik Mathilde fra Årgang 0 endnu en lillesøster, nemlig Alberte.
Mathilde fra Årgang 0 i dag
I dag skriver vi 2014 og Mathilde fra Årgang 0 er således, ikke overraskende, 14 år gammel.
Er du på facebook kan du finde hendes profil her og se, hvordan hun ser ud i dag.
Selvom hun har ændret sig meget, har hun alligevel ikke – og hun vil nok altid være “Årgang 0 Mathilde” i de fleste menneskers øjne.
Hvorfor forlod familien Årgang 0?
I følge denne artikel skete det af flere årsager.
For det første syntes familien, at den meget fokus på Mathilde gik udover familiens øvrige børn – og derudover var de kede af, at Mathilde kun blev mødt som “Årgang 0 Mathilde” og ikke som den Mathilde, hun i virkeligheden var.
Folk troede, de kendte hende og dømte hende på forhånd.
Der gik i følge artiklen mange rygter om, at familien stoppede i Årgang 0, fordi parret bøvlede med utroskab, men det var i følge forældrene til Mathilde på ingen måde tilfældet.
Hvem har ellers forladt Årgang 0?
I første sæson mødte vi et par fra Østerbro, som begge skrev speciale. De hed Ulrik og Louise og sammen fik de datteren Marie.
Jeg kan huske, at jeg synes parret virkede enormt søde og forelskede – og det var så skønt at se på.
Vi mødte dem dog kun i første sæson, for familien valgt at forlade Årgang 0, fordi deres lille pige blev meget urolig og ked af det, når tv-holdet var på besøg – og det kan man jo kun have respekt for. Det vigtigste i livet, når først man er blevet forældre, er jo at ens børn har det så godt som muligt, og så kan programmer som Årgang 0 jo være lige meget.
Kun én ny familie i Årgang 0
Selvom der igennem tiden er to familier, der har forladt serien Årgang 0, er der kun kommet én ny familie med.
Da Mathilde fra Årgang 0 og hendes familie forlod serien, besluttede TV2, at der var brug for en ny familie i serien, for ikke at gøre hverken familierne eller seerne trætte af for meget sendetid med de 3 øvrige familier.
Rent tilfældigt var alle 5 oprindelige børn i Årgang 0 piger, så beslutningen om at de nye familie skulle være en familie med drenge har sikkert være oplagt.
Valget faldt på Christian fra Aarhus og hans familie, som udover forældre også tæller 2 brødre.
Familierne i Årgang 0
Emma
Forældrene hedder Lene og Poul Erik og Emma er storesøster til to brødre. De bor i Tarm.
Rachel
Forældrene hedder Lars og Theresia og Rachel’s storebror hedder David. Familien bor i Aabenraa.
Stephanie
Forældrene hedder Christina og Christian og er ikke længere sammen. Christina bor i Sverige og Christian i Slagelse. Stephanie har søskende både hos sin mor og far. Hos mor bor Romeo, William og Jeppe og hos far Isabella og Tristan.
Christian
Forældrene hedder Tina og Mogens og Christian har en storebror Oscar og lillebror Ludvig. Familien bor i Aarhus.
Følg Årgang 0 på nettet
Rachel’s officielle facebookside
Konceptet bag serien Årgang 0
Årgang 0 er en dokumentarserie om den første generation i dette årtusinde.
Fra slutningen af graviditeten og frem til børnene fylder 18 år, følger seerne 4 familier og deres børn. Hovedomdrejningspunktet er de 4 børn Emma, Stephanie, Rachel og Christian, men vi bliver taget med ind i hele familiens liv – også familiernes øvrige børn.
Ser du Årgang 0?
Så fortæl os, hvad du elsker allermest ved serien – og hvem du altid glæder dig til at følge – du finder kommentarfeltet nederst på denne side.