Som nybagt mor er der ikke noget bedre end at blive forkælet med gaver. Her kommer seks gaveideer til en mor, der lige har født.
Velvære til morkroppen
En rigtig god gave kunne være et gavekort til noget massage. Langt de fleste, som lige har født, kan godt føle, at deres krop har været på overarbejde i mange måneder og måske også, at den stadig væk er det, og så er det rart med noget massage.
Lækker chokolade
Chokolade kan man altid spise, og som nybagt mor kan man godt føle, at man fortjener det. Man er jo oppe hver nat, og det tapper på kræfterne, så når man når til sidst på eftermiddagen, er det skønt at have et stykke chokolade, man kan sidde og nyde, mens man ammer eller giver en flaske.
Hjælp til det praktiske
Når man får baby, får man mindre tid og overskud til det praktiske. Som nybagt mor ville man foretrække at bruge alt sit overskud på baby frem for tøjvask, rengøring og madlavning. Derfor giver det mening for eksempel at give en robotstøvsuger i gave til en nybagt mor. Dette er især oplagt for den nybagte mor, som allerede har børn i forvejen og vil gøre livet lettere for alle i husholdningen. Der findes også mødre, som ikke elsker at lave mad, og som ville påskønne at få leveret aftensmaden til døren for en periode.
Ovenstående eksempler er naturligvis gaver, som ligger i den dyre ende af gavespektret, men det kan være, man er flere, der kan slå sig sammen om det.
Tur i biografen
Babyboblen er fantastisk, men man kan en gang imellem godt trænge til en pause alligevel. Det, man også skal huske, er jo den nybagte far og forholdet til ham. Her kan en aften i biografen være et kærkomment afbræk i dagligdagen og ikke mindst de lange nætter med gråd, bleskift og mere mælk. Inden biografen kan det være, man har mulighed for at tage på cafe og spise. Her har man som par tid til at snakke sammen og lytte til hinanden uden at blive afbrudt af baby.
Tid til hobbyer
Der er mange mødre, som har hobbyer, der bliver nedprioriteret efter babys ankomst, men hobbyer er vigtige. Det er der, man har sit frirum og der, man henter sit overskud, så man har energi til alt det andet, man skal. En god ide til en gave kunne være noget nyt udstyr til den nybagte mors yndlingsinteresse. Hvis det er sport, kunne det være noget nyt tøj, som passer til efterfødselskroppen, eller det kunne være, at den nye mor elsker at sy. Så kunne noget nyt stof eller nogle nye mønstre eventuelt være et hit.
Pleje og skønhed
Som mor kan man have tendens til at forsømme sig selv, og selvforkælelse er ikke en naturlig selvfølge for alle. Her kan man overraske en mor, som lige har født med noget creme eller en tur til en neglesalon, hvor hun kan blive forkælet med noget, hun ikke selv ville have tænkt på.